Så er sommeren officielt forbi. Næsten...

Læn dig tilbage og nyd nedenstående billedgalleri, som er et lille kig ind over hækken på CASA KLEIN fra en helt almindelig sommer der gik.

For sommer har det nemlig været i år. Varmt og solrigt uden at vi har været ramt af de helt høje temperaturer. Så vi har virkelig nydt sommeren.

Man siger hernede, at når kalenderen viser den 25 august og de milde aftener begynder at melde sig på banen igen, så er sommeren officielt forbi. Aftener hvor vi kan side udenfor enten på bænkene i parken, eller ved bordene på terrassen, med en lille trøje på eller et sjal over skulderne, og bare nyde fuglenes livlige pippen indtil det bliver mørkt, og roen har sænket sig helt på CASA KLEIN.

Det er det tidspunkt på dagen, som vi alle holder meget af, og hvor gæsterne langsomt begynder at trække sig tilbage til deres egne værelser. Nogle går tidligt i seng, mens andre foretrækker at sidde lidt længere. Det bestemmer vi heldigvis selv.

Men selvom sommeren "er forbi", så går vi alligevel en fantastisk tid i møde, rent klimamæssigt. Måske en af de mest mest stabile perioder på året, hvor temperaturerne tillader, at vi igen begynder at tage på lidt længere dagstogter udenfor CASA KLEIN. 

Det glæder vi os til at fortælle mere om næste gang...

Mange hilsner fra os alle på CASA KLEIN