Casa Klein i Norske Magasinet

Inden vi kommer til det med Norske Magasinet, så spørger vi lige: Hvordan kan en voksen mand, i dette tilfælde Mr. Bond, overleve (endnu) en tur i shopping center med Casa Klein Pigerne?

Shopping på den der måde, som KUN kvinder kan shoppe på. Nogle gange i timevis...

A) Indledningsvist tilbyder man at skubbe indkøbsvognen, så man i det mindste har noget at læne sig op ad.

B) Hjemmefra har man naturligvis iført sig sin aller bedste tålmodighed, og måske et par bløde sko. For shopping tager den tid shopping tager, som Mr.Bond siger. Det har et langt liv lært ham. Nogle gange er det faktisk som om, at tiden står helt stille, når der bliver kigget og tænkt.  

C) Men hvis man bare har sig for øje, at for enden af enhver shoppingtur, ja, der venter en stor isdessert, for dem der har opført sig ordentligt - så går det hele jo nok. 

Se, det er vise ord fra en vis mand.  

Vi er jo lidt (meget) stolte over at være et Seniorhotel med skandinavisk islæt. Og særligt stolte bliver vi faktisk også, når de lokale skandinaviske magasiner på Solkysten tager sig tid til at kigge forbi, tage lidt billeder og skrive et par pæne ord om os.

Det gjorde Norske Magasinet i sidste måned - den historie kan du læse her

Tak fordi du læste med, og særligt tak til Norske Magasinet fordi I kiggede forbi.

 

CASA KLEIN