Observationer fra køkkenet på Casa Klein

Nu har Joan Klein sat nyheder på Casa Kleins hjemmeside hver måned om stort og småt, og især om hverdagssituationer på vores gode sted. Nu synes jeg det er på tide, at der er nogen der skriver lidt om Joan Klein.
— Lilian, køkkenet på Casa Klein

 

Øjne i nakken

Jeg er ansat i køkkenet og kan garantere for, at Joan har fuld kontrol over hvad der foregår i alle ender og kanter på Casa Klein. Joan har et øje på alle ti fingre og det skulle ikke undre mig, om hun rent faktisk også har øjne i nakken.

Retten til at kræve, at vi alle yder vores bedste, kan Joan godt tillade sig at have. Hun går nemlig aldrig af vejen for at yde den bedste service selv, eller for eksempel at kravle op på en stige og skifte en defekt pære i den store lysekrone.

Kunsten at give en hånd med, af sig selv

På et tidspunkt lå ansvaret for servering af aftensmaden, og den efterfølgende oprydning, hos plejepersonalet om lørdagen. Det siger sig sig selv, at personalet mente, at de havde andre og vigtigere opgaver. Så alt blev bragt til køkkenet, hvor det hele stod og ventede til senere, når vores beboere var taget hånd om, og havde trukket sig tilbage til de deres domiciler.

En dag kom Joan forbi og kastede et blik ud i køkkenet, hvilket ikke var et kønt syn!

Men størst var overraskelsen hos de to mandlige plejere, da de senere skulle ud og i gang med opvask og klargøring af køkken: det havde Joan allerede lige klaret.

En anden oplevelse jeg holder meget af var en dag, hvor der var fish and chips på frokostmenuen. Vi laver altid mad fra bunden på Casa Klein, så kartoflerne var skrællet, skåret til pomfritter og var forstegt. Da fisken var færdig skulle fritterne lige have det sidste brus i den varme fritureolie, så de var varme og sprøde. Men ak, den dag havde plejerne, som ellers giver en hjælpende hånd med servering, ekstra travlt. Så det var lidt af en udfordring, at have fritureolie kørende og samtidig med at få serveret.

Joan kommer forbi køkkenet og ser den pressede situation. Og inden jeg får set mig om, er hun i gang med at stege pomfritterne - så jeg havde en mulighed for at få maden serveret uden fare for ild i fritureolie og andre lignende katastrofer, alt imens Joan udvekslede gode ideer til nye spændende retter, som vi kunne overveje at føje til vores menuplan.

Et godt sted at være, også for personalet

Vores beboere bliver fulgt nøje, og der bliver taget hånd om alle situationer. Om det så er lidt hjælp med spisning, en god snak eller måske løftet om en tur til frisøren, eller en aftale om fodlægebesøg, ja, så bliver det også lige arrangeret.

Intet bliver overladt til tilfældighederne, med Joan er ved roret.

Se, de små episoder ovenfor er alt sammen noget, der gør Casa Klein til et rigtig godt sted at være - for både gæster og personalet - og jeg følte at historierne skulle fortælles. Det hermed gjort.

Med kærlig hilsen

Lilian, køkkenet på Casa Klein