Kan vi ikke komme ned og se havet?

Se normalt når der ankommer nye gæster på Casa Klein, så tager vi pænt imod og bruger den tid det nu tager, at få dem installeret på deres værelser. De bliver introduceret til personalet og får gennemgået døgnrutinerne, og afslutningsvist bliver de vist lidt mere rundt på hotellet.

Vi har tilknyttet flere læger, har egne sygeplejersker ansat og vores plejepersonale er ansvarlige for at indkøbe, kontrollere og dossere medicinen korrekt, når én af vores læger udskriver en recept, til de af vores gæster som har brug for det. Så når der ankommer nye gæster på Casa Klein er det vigtigt, at de bliver godt informeret om, hvordan det hele hænger fungerer. 

Der bliver blandt andet ført journal 2 gange pr. døgn med de daglige blodtryksmålinger og almen tilstand, for at alle fra personalet har mulighed for at forstå gæsterne. Oven i det fører vores læge elektronisk journal, og har derfor altid mulighed for at være fuldt opdateret.

Men da vores senest ankomne gæst, Ellen, næsten lige var landet på Casa Klein var noget af det første hun spurgte om: Kan vi ikke komme ned og se havet? 

Vi kiggede på hinanden, og så var det ellers hurtigt afsted med et lille hold: 

Og Ellen, ja, hun gik direkte ned mod de blå middelhav og sugede den friske havluft til sig. Det havde hun nemlig glædet sig rigtig meget til, sagde hun efterfølgende. 

Velkommen på Casa Klein!

Og så blev der ellers hygget omkring den nye gæst og vist rundt, på et af vores faste steder ved stranden.

Kaffe blev det naturligvis også til. Det vil sige; 4 cafe con leche, to americano og en kop the til engelske Mr. Bond. Jo, jo, den engelske herkomst fornægter sig ikke.


To smukke blomster skærer ansigt på Casa Klein.

Og Yvonne fortæller Kate historier.


TILLYKKE MED FØDSELSDAGEN, BARBARA!

Lilian fik endnu en gang stor ros for sine konditorevner: Fødselsdagslagkage med flødeskum ala Casa Klein. 


En eftermiddag sad Mr. Bond sådan lidt i sine egne tanker og nød det gode vejr ude på terrassen. Den slags er der nemlig god plads til på Casa Klein. Men lige pludseligt kom storcharmøren Ruth forbi, og satte sig med den største selvfølge på hans skød. Den slags er der nemlig OGSÅ plads til.

Og at dømme efter deres grin på billedet, er der vist ingen af de to, der fortrød det træk.   

Skiftet til sommertid er sket, og vi glæder os til, at de nu officielt er forår hernede i Sydspanien.

Tak fordi du læste med.

Mange hilsner fra os alle på Casa Klein.