To heste, Mikado og en lagkage

Og lige pludselig, mens vi sad der og nød udsigten på en lille lokal strand café med en kop kaf.. øh, et glas rødvin, kom der to heste forbi nede ved havet.

De skridtede stille og roligt, mens de synlig nød rideturen. Vi hilste højlydt - og de gengældte pænt tilbage.


Men samtidig må vi nok hellere krype til korset og indrømme, at det vel ikke er nogen hemmelighed længere, at vi benytter enhver lejlighed til at gøre livet behageligt for os selv.

Her har vi fået stillet rollatorene fra os, på tur i et indkøbscenter, og napper lige 10 minutter i en StressLess stol. En slags afslapningslænestol med indbygget massage. Livet er skønt.


Men at påstå at vi er verdens bedste Mikado-spillere, er måske lige i overkanten. Heldigvis bliver lidt rysten på hænderne, eller tvivlsom bevægelse på én af pindene, ikke dømt med milimeterpræcis hårdhed.

Og så skal vi ellers lige love for, at Bernadette fik sig en overraskelse under frokosten forleden:

Hvad er det?

Gud, en fødselsdagslagkage med lys i!

Nej, hvor flot.

Ja, men tusinde tak - selvom tre lys måske lige er lidt i underkanten...


Og sådan gik det til, at vi så to heste, prøvede et par superbløde massagestole, fik et slag Mikado og en fødselsdagskage her på Casa Klein.

Foråret er kommet til Sydspanien, fuglene kvidrer og de første træer er allerede sprunget ud i vores have.

Tak fordi du læste med,

Os alle på Casa Klein