CASA KLEIN - Seniorhotel i Sydspanien
|
|
|
|
|
|
Huset
HusetCasa Klein er bygget i Andalusisk stil og råder over 16 enkeltværelser, samt to dobbeltværelser til par, overnattende gæster, eller familie og venner. Vi er et kørestolsvenligt seniorhotel og det store fællesrum i hovedbygningen danner nogle hyggelige rammer for gæsterne i hverdagen. Måltiderne kan indtages enten i spisesalen eller på eget værelse.
VærelsernePå alle værelserne er der egen indgang, toilet og bad. Der er aircondition anlæg som kan styres med en fjernbetjening, så man altid kan opnå den ønskede temperatur - varme og køling. Der er TV kanaler med både skandinaviske og udenlandske TV programmer, og der er mulighed for egne møbler og udsmykning med personlige genstande, i et vist omfang. Alarmen er altid lige ved hånden, når man ligger i sengen. SamværPå Casa Klein er der rig mulighed for, at benytte de fælles faciliteter og hygge sig sammen med de andre gæster, samt personalet. Trænger du til at sidde lidt i ro og mag, og nyde en dejlig morgenstund i det milde sydspanske klima, er der naturligvis også plads til det. Hunden er som bekendt menneskets bedste ven - vi har hele fem hunde, som alle nyder godt af vores gæsters selskab. Og det er vist gensidigt.
MusikDet sker af og til, at en af vores gæster sætter sig til det store flygel i opholdsstuen, og spiller sange og melodier fra den gang, hvor musik blev spillet af mennesker og ikke af computere.
AfslapningVores gæster værdsætter muligheden for af slappe af i vores store opholdsstue, eller udenfor i vores smukke parklignende have, hvor der er blomster i flor hele året rundt. Vores gartner, Auboria Maria, passer og plejer nænsomt havens blomster, på samme måde som vi ønsker at passe vores gæster.
På Casa Klein har vi den mest vidunderlige samling af blomstrende træer, buske og planter. Det er altid noget der blomstrer hele året rundt. Det er lige fra den blå plumbago, skønne roser, kaktuser eller den røde grepefrugt. Se mange af vores blomster nedenfor ved at klikke på billederne: Powered by Webnode CMS. Copyright 2005 (c) Wizards New Media. |