Casa Klein - Seniorhotel i sydspanien

blank

Anbefales af læger:

 

"Min mor mistede sin mand, min far, og kunne herefter slet ikke klare sig i hjemmet. Hun fik hjemmehjælp seks gange dagligt, blev indlagt til genoptræning og til sidst måtte hun på plejehjem i Danmark".

Det var en tilfældighed at min mor kom på Casa Klein på Costa del Sol, ved Malaga i Spanien. Vi havde hørt godt om Seniorhotellet gennem bekendte, og kontaktede Joan fra Casa Klein for at høre nærmere. Casa Klein ordnede hurtigt alt det praktiske og min mor kom på Casa Klein, før hun havde set sig om.

Før afrejsen var hun smerteplaget, havde begyndende demens og livslysten var næsten helt  forsvundet. Mor kom til Casa Klein på et tre måneders prøveophold, der forløb over alt forventning. Intensiv fysioterapi, fast lægetilsyn, sufficient smertebehandling og den hyggelig atmosfære gjorde, at alt blev bedre for min mor, og at hun genvandt sit gode humør og ikke mindst glæden ved livet.

Hurtigt faldt hun til blandt de søde beboere, og det venlige og engagerede personale. Det var selvfølgeligt langt fra Danmark, men vi kommer ofte og besøger hende og har erfaret, at vores samvær bliver bedre og mere oprigtigt når vi er hos hende, ofte bare en weekend.

Selv er jeg ortopædkirurgisk specialist og har oplevet mange ældre medborgeres forløb. Jeg tænker ofte på hvilken gave det ville være, hvis alle ældre kunne opleve et sådant samvær. Jeg mindes også ofte med stor glæde de aftener på Casa Klein, hvor vi sidder og griner, solen går ned, og kokken griller på friluftsgrillen og rødvinen skænkes op. Dét er livskvalitet.

Jeg kan varmt anbefale et ophold på Casa Klein, både af faglige -  og ikke mindst af menneskelige årsager.

Thomas Danø Møller

Ovl. Spec.læge i ortopædisk kirurgi.

 


 

Anbefaling af pårørende:

 

"Vibeke, min farfars kone gennem mere end 30 år, tilbragte de sidste gode år af hendes begivenhedsrige liv på Casa Klein. Og hun var så utrolig glad for det. Vibeke sagde mange gange: ”Hvor er det dog et godt sted, vi har fundet til mig”.

Det er en helt speciel positiv og unik form for ophold og pleje Casa Klein tilbyder. Hvor ville man dog ønske, at andre plejehjem kunne give samme tryghed og livsglæde som Casa Klein tydeligvis giver dets beboere. Det er dog nok svært, da der er mange ting, der gør Casa Klein unikt: Personalet på Casa Klein er fantastisk og stedet er bedårende. Huset er en flot typisk spansk ejendom på en bakketop lidt ude for Velez-Malaga med en helt fantastisk have omkring. Beboerne samles i det hyggelige fælleshus til middag, spil, læsning og almindelig hyggelig snak. Derefter kan man trække sig tilbage til sit eget værelse.

Alt må man sige, at Casa Klein er et helt unikt sted at tilbringe sit otium: Seniorhotel er et godt navn.

Jesper Rangvid

Professor, Copenhagen Business School"

JR.jpg

Powered by Webnode CMS. Copyright 2005 (c) Wizards New Media.

blank